Om ejendommen

Rødstensejendom fra 1939-1940 med 5 blokke fordelt på 121 lejligheder deriblandt et erhvervslejemål Quick Fakta. Ejendommen fremstår pæn og velholdt med nydelige grønne fællesarealer med borde, bænke, grill & legeplads. Dertil kommer gode faciliteter i form af cykelkælder, vaskekælder, tørrekælder samt eget pulterrum. Andelsboligforeningen er særdeles velfungerende med sund økonomi og udelukkende fastforrentede lån og billig boligafgift.

Foreningen giver tilladelse til husdyr efter aftale med bestyrelsen. Der er desuden gode parkeringsmuligheden på vejen.

 

Beliggenhed

Ejendommen er beliggende på stille ensrettet gade med kort afstand til alt. Tæt på er der Metro, s-tog & busser. Man er kun få minutter fra Godthåbsvej og Jernbane Allé, som er to gader der summer af liv og hyggelige cafeer, der er gode indkøbsmuligheder, shopping, biograf.

Lige udenfor døren finder man også bl.a. Quick Fakta som har længe åbent. Der er cykelafstand til CBS, Niels Brock og andre populære uddannelsessteder. Hvis man er til natur og grønne områder udover foreningens tilhørende arealer, kan man ligeledes indenfor 10 minutter nå bl.a. Grøndalsparken, Utterslev Mose og Damhussøen

 

Om foreningen AB Åvænget

 

Bygningerne er opført i 1939-40.

 
Åvænget er stiftet som andelsboligforening den 1.7.1965. 
 
25 år efter blev jubilæet fejret med en fest i et stort telt på havesiden.
 
40 års jubilæet blev også fejret på behørig vis. Der var arrangeret bustransport til og fra Åvænget ud til de små haver på Pile Allé. Det gik lystigt for sig med frokostplatte og div.
 
50-års jubilæum blev afholdt med en sommerfest i august i 2015, en rigtig hyggelig dag i godt vejr.
 

Spørgsmål og forslag til siden kan sendes til: aavaenget@gmail.com